Studietur

På studieturen i Odense undersøgte jeg, hvordan typografi møder os i bybilledet, og hvordan fotografier kan fastholde forskellige stemninger. Jeg besøgte også en fotoudstilling om fremtidens bymidte og tog idéer med til mit videre arbejde som multimediedesigner.

Typografi i bybilledet

Jeg har valgt tre eksempler fra bybilledet. Ved Teater Bistroen og Café Cuckoo’s Nest sammenligner jeg to skilte fra hvert sted for at undersøge, om skrifterne skaber en sammenhængende visuel identitet. Ved Eydá ser jeg på forholdet mellem logo og forklarende tekst. Læsbarhed og informationshierarki indgår også i vurderingen.

1. Teater Bistroen: skrift på tavle og facade

Fortovstavle ved Teater Bistroen

På fortovstavlen er navnet skrevet i en dekorativ, håndtegnet stil. Over indgangen står TEATER BISTROEN derimod med smalle, enkle versaler. Begge skilte er tydelige hver for sig, men de forskellige bogstavformer gør det mindre oplagt, at tavlen og facaden hører til samme sted. Forskellen kan ses, når billederne sammenlignes.

Teater Bistroens facade med navnet i smalle versaler og fortovstavlen i venstre side

Mit forslag: Lad den samme udformning af Teater Bistroen gå igen på facade og tavle, eller gentag et tydeligt træk fra facadens bogstaver på tavlen. Den mere frie håndskrift kan stadig bruges til dagens besked. Så bliver forbindelsen mellem skiltene stærkere uden at fjerne tavlens personlige præg.

2. Café Cuckoo’s Nest: skrift på menutavle og indgang

Menutavle ved Café Cuckoo's Nest

På menutavlen er CUCKOO’S sat med store seriffer, mens café og Nest har en mere håndskrevet form. På ruden ved indgangen står CUCKOO’S NEST i en bue med spredte versaler og et mindre Café under. Navnet er genkendeligt begge steder, men skrifternes stil, vægt og opdeling ændrer sig. Det svækker den typografiske kontinuitet mellem tavle og indgang.

Navnet Cuckoo’s Nest på ruden ved caféens indgang

Mit forslag: Brug den samme hovedskrift og samme opdeling af Cuckoo’s Nest på både tavlen og ruden. Den håndskrevne skrift kan reserveres til en sekundær detalje som Café. Så får stedet et mere sammenhængende udtryk, mens de to skilte stadig kan tilpasses deres forskellige formater.

3. Eydás vindueslogo

Hvidt Eydá-logo i blød skrift på butiksruden

På ruden står Eydá i en blød, sammenhængende skrift. Den giver mærket et personligt udtryk, men fortæller ikke i sig selv, hvad butikken sælger. Inde i butikken står EYDA ACTIVEWEAR DENMARK med kraftige, enkle versaler. Den forklarende tekst er dermed placeret længere væk fra den forbipasserende. Refleksioner og lyse balloner omkring rudens logo gør det også sværere at aflæse på afstand. Problemet er især informationshierarkiet ved indgangen, ikke logoets form alene.

Skiltet EYDA ACTIVEWEAR DENMARK inde i butikken

Mit forslag: Behold logoet på ruden, men tilføj ACTIVEWEAR i en enkel skrift på et roligt, tydeligt felt lige under det. Så kan en ny besøgende hurtigere forbinde navnet med varerne, uden at mærkets udtryk ændres.

Fotografi: stemningen i Odense

Jeg har valgt tre billeder, der viser forskellige sider af byen. Motiverne giver også mulighed for at arbejde med farver, lys og kontrast for at understøtte deres forskellige stemninger. Billederne her er weboptimerede; der er ikke dokumenteret særskilt farveredigering i disse filer.

Tempo

Bevægelse og trafik i Odense

Den slørede person i forgrunden og trafikken på tværs viser byens tempo. En lidt dæmpet farvepalet og højere kontrast kan få bygningen i baggrunden til at stå roligere over for bevægelsen.

Samling

Cykler og gæster ved byens caféer

Cyklerne i forgrunden og gæsterne ved caféerne viser byen som mødested. En lidt varmere farvetone kunne understrege den livlige stemning.

Kontakt

To mennesker omfavner hinanden i byen

Omfavnelsen samler blikket i et travlt byrum. En let øget kontrast og mere dæmpede farver kunne samle opmærksomheden om personerne og lyset på dem.

Skiltning som del af bybilledet

Lodrette bannere ved Grand Fiskerestaurant i gadebilledet

De lodrette bannere ved Grand Fiskerestaurant er et andet motiv fra gåturen. Her bliver skiltning en del af byens arkitektur og visuelle rytme.

Refleksion over en fotoudstilling

Fotoudstilling om fremtidens bymidte

Jeg besøgte en fotoudstilling om fremtidens bymidte i Odense. Fotografierne hang langs væggene i et åbent rum, og et introduktionsskilt bød de besøgende velkommen.

Trappe og glasdør ved indgangen til udstillingsstedet

Jeg valgte udstillingen, fordi jeg ville se, hvordan fotografier kan formidle tanker om byen og menneskene i den. Som multimediedesigner er det relevant for mig at undersøge, hvordan billeder, tekst og rækkefølge påvirker en fortælling.

Besøget fik mig til at tænke mere over fotografier som en serie. Billedernes størrelse, placering og indbyrdes rækkefølge er med til at skabe mening. Den tanke har jeg brugt i min egen fotoserie, der går fra byens tempo over dens mødesteder til en tæt menneskelig situation. I mit videre arbejde vil jeg være mere opmærksom på, hvordan rækkefølge og pauser kan guide en beskuer gennem en visuel fortælling.

Fagligt grundlag

Typografikritikken bygger især på betydningen af læsbarhed, hierarki og samspillet mellem skriftens udtryk og tekstens indhold. Jeg har blandt andet brugt “One More Time: Typography Is The Foundation Of Web Design” og “When Typography Speaks Louder Than Words”.